Hvem er vi?

Jeres sprog- og kommunikationspartner

Charlotte om Verner:
“Verner er en formidabel formidler. Han er kreativ og tænker ud af boksen, og det falder ham naturligt at vinkle en tekst på en atypisk måde. Hans pen er skarp, og han kan twiste enhver tekst, så den bliver underholdende og let tilgængelig. Og så kan han noget på en scene – her er han helt unik.

Verner er uddannet lærer, datanom, journalist og fotograf og er lidt af et multitalent. Desuden har han en bred erhvervserfaring fra så forskellige virksomheder som Papirfabrikken i Silkeborg og CCI Europe i Aarhus – bare for at nævne et par stykker.”

Verner om Charlotte:
“Kvaliteten skal være i orden – det er Charlottes start- og slutreplik. Når hun er ansvarlig for et stort eller lille projekt, handler det altid om det resultat, kunden skal have overdraget. Og kvaliteten står ikke til kompromisser eller ‘godt nok’-fortolkninger. Den skal være så god, at kunden ikke er i tvivl.

Charlotte er uddannet cand.ling.merc., og både sprogører og sprogøjne sidder rigtigt. Hun kan høre, tale, læse og skrive den gode reklametekst eller tekniske tekst – på dansk, engelsk og tysk. Charlotte har boet og arbejdet i USA og Tyskland, og i Danmark har hun arbejdet i internationale virksomheder som CCI Europe og JS World Media. Selvsagt: Kompetent, kortlagt, klappet.”

 

Charlotte og Verner Lynge er gift og udgør tilsammen et stærkt team – privat såvel som professionelt.

 


© Lynge Media · Storenorvej 29 · 8340 Malling · Danmark · CVR: DK 34 16 06 00